Bevaringscenter Øst konserverer og restaurerer malerier

Bevaringscenteret tilbyder konservering og restaurering af malerier; rensning, reparation af fysiske skader som revner og krakeleringer, retouchering og fernisering.
Malerier er komplekse genstande, som ofte kræver særlig opmærksomhed, fordi de er sammensat af materialer, der ældes i ulige takt og reagerer meget forskelligt på klimasvingninger.

De kan være malet på mange typer underlag, der alle kræver forskellige bevaringstiltag. Malerier på lærreder kan være bulede, flængede eller bare hænge slapt i rammen. Maleri på træ har typisk skader, der er relaterede til træets bevægelighed i forskellige klimaer. Maleri på metal har ofte afskalninger eller misfarvning af farvelaget som følge af metallets korrosion eller dårlig vedhæftning til metallet.

Alle disse individuelle forhold kræver forskellige behandlinger, ligesom der kan være anvendt en stor variation og materialer på de enkelte malerier. Derfor er det vigtigt, at malerier behandles af en uddannet konservator.

Værkstedet tilbyder endvidere reparation af prydrammer som f.eks. komplettering af ornamenter, retouchering samt justering af ophæng etc. Der konserveres og restaureres også farvelag på andre typer genstande end malerier f.eks. malede kister og andet inventar. Konservatoren kan rådgive om ophængning, klima m.m. så de bedste bevaringsforhold opnås.

Der gives uforpligtende tilbud på konserveringen af konkrete genstande.
 
Klik her for at uploade dit billede (kun JPG, GIF or PNG)
Klik her for at uploade dit billede (kun JPG, GIF or PNG)
Klik her for at uploade dit billede (kun JPG, GIF or PNG)
Bevaringscenter Øst | Vasebækvej 30D | DK – 4600 Køge | Tlf. +45 56 65 49 62 | info@bcoest.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net