

Køge Museum står for den arkæologiske udgravning og Bevaringscenter øst for konserveringen af graven. Graven indeholder 2 lerkar, 1 broncekar, 1 broncesi, 2 glas, 1 guldfingerring, 1 sølv hårnål, 1 hagekorsfibel, 4-5 andre fibler, ca 200 glasperler, rester af humant tandmateriale og endelig kæber fra en ko.
Dele af graven er blevet ct skannet og flere genstande blev opdaget. F.eks. viste det sig at broncekarret også indeholdt en øse. Fiblerne blev meget tydelige og en af dem var en hagekors fibel, meget tydelig på ct skanningen, men formentlig meget nedbrudt. Nedenunder hagekorsfibelen ligger formentlig endnu en fingerring og yderligere smykker er også fundet. Denne ct skanning giver bevaringscenteret bedre mulighed for at bestemme den videre konserveringsprocedure og omkostningerne til konserveringen.

De områder af graven der er blevet ct skannet er her ved at blive udgravet.

Området omkring broncekarrene er ved at blive frilagt så de er klar til at blive optaget som præparater som forberedelse til ct skanning.


Det første mindre præparat er klar til at blive omviklet med gipsgaze. Begge præparater er blevet ct skannet for bedre at kunne vurdere hvad de indeholder og hvordan genstandene ligge i forhold til hinanden.